SØVÆRNETS DAG, 9. maj 2011.
 
Herr kommandør  -  Mine damer og herrer.
 
Det er mig en glæde – på vegne af Den Selvejende Institution Fregatten Jylland – at byde velkommen her til Fregatpladsen.
 
Velkommen til ”Søværnets Dag”, - den dag, hvor Søværnet mindes Fregatten Jyllands deltagelse i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864 – i dag for 147 år siden – da den danske Nordsø-eskadre, bestående af fregatterne Niels Juel og Jylland samt korvetten Hejmdal, slog den prøjsisk-østrigske flåde, - og dermed sikrede Danmark det eneste lyspunkt i den ellers så triste krig, der endte med Danmarks afståelse af Sønderjylland. 
 
Det undgik næppe nogens opmærksomhed i Kongeriget, at Danmarks Flåde sidste år fyldte 500 år, - og ikke mindst takket være Troels Kløvedals TV-serie, fik alle et indblik i Flådens righoldige historie og mange og stolte traditioner, - traditioner som man i Søværnet værner og hæger om, og som er med til at give Søværnet en ganske særlig værns-ånd.
 
Disse mange traditioner betyder selvsagt, at Søværnet også har mange mindedage, der knytter sig til Flåden og dens historie, - og dermed naturligvis også til landets historie. – Flådens historie er en ganske væsentlig del af Danmarks historie.
Rent faktisk er rækken af Søværnets egne mindedage længere, end rækken af Kongerigets officielle mindedage.
 
Her imellem Slaget ved Helgoland, den 9. maj 1864.
 
Da Fregatten Jylland i 1993 stod færdigrestaureret, besluttede Søværnet at henlægge markeringen af denne sømilitære og nationale mindedag til pladsen her ved den gamle fregat, der står som et tavst minde om begivenhederne for de 147 år siden.
 
Jeg vil gerne på Fregat-institutionens vegne takke Søværnet, fordi man med denne årligt tilbagevendende højtideligholdelse af denne historiske mindedag er med til at sikre, at mindet om den danske flådes – og Fregatten Jyllands – deltagelse i det sejrrige slag bevares for nutidens og fremtidens generationer.
 
Det er af stor betydning, at der værnes om historiske begivenheder og nationale mindedage, som denne, da det bidrager til forståelsen af vor nationale identitet og historiske og kulturelle arv.
 
Selv om den danske Nordsø-eskadre gik sejrrigt ud af Slaget ved Helgoland, var der også omkomne blandt de danske besætninger, - og efter slaget sejlede Fregatten Jylland til Kristiansand i Norge, hvor de faldne besætningsmedlemmer blev begravet på kirkegården der.
Også i Norge bliver årsdagen for Slaget ved Helgoland højtideligholdt, - idet Det Danske Søværn, Officielle norske repræsentanter, Det Danske Konsulat og Helgolandslauget hvert år den 9. maj foranstalter en kransenedlægning ved det mindesmærke, der på Kristiansand kirkegård er rejst til minde om de faldne besætningsmedlemmer fra Fregatten Jylland.
 
Gennem de senere år er der udviklet den tradition, at medlemmer af Helgolands-lauget i ulige årstal deltager i højtideligholdelsen her ved Fregatten Jylland, - og repræsentanter for Fregat-institutionen i lige årstal er repræsenteret ved højtideligheden i Kristiansand.
 
Året i år er ingen undtagelse. Vi har i dag besøg af officielle repræsentanter fra Helgolands-Lauget, med oldermand Klaus Sabro Larsen i spidsen, - og der skal hermed lyde en særlig velkomst til Jer, - samt en stor og varm tak, fordi I så trofast værner om de faldnes minde og deres gravsteder og mindesmærket på Kristiansand Kirkegaard.
 
 
I dag ligger Fregatten Jylland her og ser fredelig ud, som så mange andre turist-attraktioner. Men Fregatten er ikke kun en turist-attraktion. – Den er et tavst vidnesbyrd om det seneste, egentlige søslag, den danske Marine har deltaget aktivt i, - den er et enestående vidnesbyrd om dansk skibsbygningskunst og godt håndværk, - og den er en fornem repræsentant for brydningstiden og overgangsperioden fra sejl til damp. – Og meget mere.
 
 
Ligesom højtideligheden her i dag er med til at kaste glans over Fregatten Jylland, er Fregatten i sig selv med til at åbne den besøgendes øjne for mange af Danmarkshisto-riens aspekter i bred forstand.
 
Og netop på dette punkt har de seneste års begivenheder sat ”Søværnets Dag” – såvel som andre nationale mindedage – i ekstra relief.
 
De seneste års ”Søværnets dag” har været præget af Det danske Søværns deltagelse i internationale aktioner og det faktum, at danske flådefartøjer – for første gang siden den 9. maj 1864 – har deltaget i aktiv krigstjeneste.
 
Det Danske Søværns – og de øvrige danske styrkers – indsats i disse sammenhænge  gør højtideligheder som denne her i dag mere vedkommende end blot set ud fra en historisk betragtning.
 
Sammenholdt med, at vi for få dage siden markerede 66-året for Danmarks befrielse efter den tyske besættelse i 1940-45 er det med til at minde os om, at også i vor tid er fred og frihed ikke nogen selvfølge, - men noget, man – ikke blot kan være nødt til – men også have pligt til – at forsvare.
 
Det kan også være med til at minde os om vigtigheden af, at et Ø-rige og en søfartsnation som Danmark altid må have et effektivt og operationelt Søværn, der er i stand til løse pålagte opgaver og hævde vor suverænitet på søterritoriet, - ikke kun i hjemlige farvande men også internationalt, hvor Søværnet er med til at sikre vor egen og den øvrige, internationale skibsfart mod terrorisme og pirateri.
Søværnet er med sine mangeartede, internationale opgaver stærkt medvirkende til at yde Danmarks bidrag til opretholdelse af en fortsat verdensfred.
 
Jeg vil gerne slutte med at takke alle, der har bidraget til, at Søværnets Dag også i år kan afvikles under så værdige former, som tilfældet er, og som højtideligholdelsen af en national mindedag fordrer.
 
Tak til Søværnets repræsentant, kommandør N. A. K. Olesen, der om lidt vil overbringe ”Søværnets hilsen”, - Tak til Søværnets Tambourkorps for festlig musik gennem byen og her på pladsen, - Tak til Søværnets salut-kommando, der vil afslutte højtideligheden med de tre kanonskud – ”Dansk Løsen” – der vil blive affyret fra de gamle kanoner på bastionen, – jeg vil anbefale, at man holder sig for ørerne, medens det sker, - det er meget høje knald, der ikke er godt for trommehinderne. – Tak til besætningerne fra Sergeant- og Grundskole samt fra orlogsfartøjerne ”Havfruen” og Sleipner”,  – og Tak til de forsvarspositive foreninger og institutioner m.v. for repræsentation og deltagelse i faneborgen og paraden.
 
Slutteligt skal jeg oplyse, at der vil være ”Åbent skib” ombord i orlogsfartøjerne ”Havfruen” og ”Sleipner” mellem kl. 14.00 og 15.00, - hvor alle er velkomne til at komme ombord og tage skibene i nærmere øjesyn
 
Og med disse ord : Endnu en gang rigtigt hjerteligt velkommen !
  
  
Jeg vil hermed gerne give ordet til kommandør N.A.K. Olesen, der vil aflægge ”Søværnets hilsen”.